Hos Jersey Zone sælger vi ægte, brugte fodboldtrøjer, og hver trøje er unik. Derfor vurderer vi standen på hver enkelt trøje fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. Sådan ved du præcis, hvad du køber.
Hvad betyder "cond"? Det er kort for "condition" – altså trøjens stand.
10/10 – Helt ny og ubrugt, stadig med prismærke/tags på.
9/10 – Så god som ny, med få og helt minimale brugsspor.
8/10 – Lette brugsspor som enkelte bobler og pulls. Ældre tryk og sponsor kan have ganske let slitage.
7/10 – Synlige brugsspor: flere bobler/pulls, lettere slitage på navn, nummer eller sponsor, evt. en lille plet.
6/10 – Tydeligt slid: flere bobler og pulls, et lille hul eller en plet, og trykket kan have mærkbar slitage.
5/10 – Synligt slid med f.eks. hul, plet eller kraftigere slitage på tryk og stof. Stadig en ægte samlertrøje med masser af karakter.
Hvad er "bobler"? Bobler er små udtrækninger af en enkelt tråd – typisk omkring 1 mm – som danner en lille knop i stoffet. Helt normalt på ældre trøjer.
Hvad er "pulls"? En pull opstår, når stoffet er blevet trukket i to retninger, så der dannes en lille sammentrækning eller løs tråd.
Større fejl og skader bliver altid vist tydeligt på billederne på den enkelte vare – og beskrevet ærligt i teksten. Er du i tvivl, eller vil du have flere billeder af en bestemt trøje, så skriv endelig til os, før du køber.